Kreativiteten blandt mexicanske smuglere stiger. Militæret har fundet over et ton kokain i frosne hajer på en båd.
Det tvinger de illegale smuglerbaroner ud i stadig mere kreative løsninger, når narkotiske stoffer som kokain skal sendes mod den primære destination, USA.
I går fandt myndighederne således poser med kokain i 20 frosne hajer ombord på en båd i den Mexicanske Golf. I alt blev over et ton af det hvide pulver beslaglagt.
Tidligere har bevæbnede tropper fundet skibsladninger med kokain i øldåser, religiøse statuetter, billedrammer og møbler.
Påstod at narko var konserveringsmiddel
»Vi taler om mere end et ton kokain på skibet«, siger den mexicanske marinechef, Eduardo Villa, ifølge BBC.
Den store fangst kom i land ved hjælp af røntgenapparater og narkohunde, som ikke lod sig narre af besætningens søforklaring om det stoffets brug.
»Skibets ledelse sagde, at det var et konserveringsmiddel, men efter prøver kunne vi konstatere, at det var kokain«, siger Eduardo Villa.
Over 2.700 dræbte i narkokrig
Narkokrigen raser videre for fuld styrke i Mexico. I år er mere end 2.700 mennesker dræbt i narko-relateret vold i det mellemamerikanske land.
Sidste år blev cirka 6.300 dræbt.
