Hvorfor ikke gøre momssystemet økologisk?

I disse finanskrisetider, hvor man i forvejen er i gang med at udtænke alle mulige og umulige måder til at kickstarte økonomien igen, hvorfor så ikke gøre det på en begavet måde, som slår to fluer med et smæk, spørger den udenlandsdanske gourmet Bjørn Stiedl.

Danmark har i øjeblikket to altoverskyggende problemer – problemer som i øvrigt ikke adskiller sig nævneværdigt fra de problemer som resten af den vestlige verden tumler med: Risikoen for en dyb og langvarig recession og en stagnerende folkesundhed som følge af stadig dårligere madvarer. Og problemet bliver kun værre de kommende år i takt med, at danskerne i stadig højere grad bliver nødt til at substituere de gode madvarer med dårlige alternativer for at få pengene til at slå til. Allerede nu melder butikkerne om en nedgang i salget af gode, økologiske madvarer på over 25 %, og en forøgelse af andelen af færdigretter og de billigste kødkvaliteter.

”Der har aldrig været et mere velvalgt tidspunkt end nu til at indføre en mere begavet moms, der fremmer fornuftige madvaner, og som samtidig kommer de trængte danske landmænd til hjælp”, slår Bjørn Stiedl fast. ”Jeg vil foreslå, at man differentierer momsen, således at gode, økologiske helt fritages for moms, så man ad den vej kan få danskerne til at købe de bedre og mere sunde madvarer, som samtidig indeholder flere vitaminer og næringsstoffer, og simpelthen bare smager bedre!”.

Differentieret moms har fungeret i en række af vores nabolande i årevis, og Danmark halter voldsomt bagefter på dette område. Det gavner forbruget væsentligt mere direkte end en eller anden obskur skattelettelse, som kun gavner befolkningen indirekte, og hvor effekten derfor først slår igennem i 2010 eller 2011, hvor det måske allerede er for sent. Og, hvor den vel at mærke ikke ændrer befolkningens adfærd i en gavnlig retning.

Bjørn Stiedl foreslår endvidere, at man giver de økologiske landmænd en skattefri bundgrænse på fx. 200.000 kroner for simpelthen at gøre det mere økonomisk attraktivt at omlægge til økologisk drift.

”Danmark har en stolt historie som producent af nogle af verdens bedste fødevarer. De traditioner er lige så stille fordampet i de sidste 20 år, fordi vi simpelthen har misligholdt vores stolte traditioner. Det er da en stor skam!” afslutter Bjørn Stiedl.

 

12

 

Kuponhelvede på vej til danske forbrugere

 

Klip ud og spar. Et nyt lovforslag vil gøre rabatkuponer lovlige i Danmark, men forslaget møder heftig modstand. Foto: Barbara Haddock Taylor/Baltimore Sun

Et nyt lovforslag vil gøre rabatkuponer lovlige i Danmark. Men både detailhandlen, Dansk Erhverv og Forbrugerrådet raser over forslaget, der ifølge dem, vil gøre livet surt for forbrugerne.

nyt lovforslag vil gøre rabatkuponer lovlige i Danmark, men forslaget møder heftig modstand. Bliver det lovligt, kan dagligvareproducenterne trykke rabatkuponer i aviser, magasiner og hæfter, som forbrugerne skal klippe ud og tage med ned i den lokale Netto eller SuperBrugsen for at spare et par kroner.

Men hverken detailhandlen, Dansk Erhverv eller Forbrugerrådet bifalder rabatkupon-ordningen. Upraktisk for forbrugeren, lyder dommen.

”Dels vil det være en stor forringelse for forbrugerne, hvis de skal have besvær med at klippe rabatkuponer ud for at få glæde af butikkernes tilbud. Det vil gøre markedet uigennemsigtigt, og det fjerner forbrugernes fokus fra pris og kvalitet. Og dels vil det være en ulempe for detailhandlen, for det er dyrt og besværligt at håndtere de mange kuponer,” siger Lone Rasmussen, fødevare- og forbrugerpolitisk chef i Dansk Erhverv.

Kuponkø ved kasserne

I Dansk Erhverv tegner man et dystert billede af en verden med rabatkuponer: Køerne i supermarkedet vil blive længere, fordi kassedamen skal hitte rede i de mange kuponer, ligesom der let opstår misforståelser, fordi rabatten eksempelvis kun gælder kaffeposen på 250 gram og ikke den på 300 gram.

”Det er et uvæsen fra udlandet, vi ikke vil have,” lyder den kontante melding fra pressechef Erik Eisenberg fra detailgiganten Dansk Supermarked, der blandt andet driver Bilka, Netto og Føtex-kæderne.

Virkeligheden kan dog hurtigt blive, at kuponer bliver udbredte trods modstanden. Indføres rabatkuponer og benytter bare én spiller i branchen sig af dem, vil det være svært for en i forvejen presset detailhandel ikke også at slå til.

EU kan kræve rabatkuponer i Danmark

Lovforslaget er en del af servicedirektivet der er vedtaget i EU. Men herhjemme karambolerer forslaget med paragraffer i markedsføringsloven, der hidtil har gjort rabatkuponer ulovlige, fordi vurderingen i mange år har været, at rabatkuponer vil være uoverskuelige for forbrugerne.

Og i detailhandlen lyder der da også et klart nej til forslaget om at indføre rabatkuponer.

Hos Coop, der står bag kæder som SuperBrugsen og Kvickly, siger informationschef Jens Juul Nielsen, at man vil fastholde sin nuværende tilbudsstrategi, der er baseret på de ugentlige tilbudsaviser, selvom rabatkuponer bliver lovlige.

”Vi vil ikke tage imod kuponerne. Vi mener, det skaber uigennemskuelighed for forbrugeren og vil medføre ekstra omkostninger, som i sidste ende vil betyde højere priser på fødevarerne,” siger Jens Juul Nielsen.

Detailhandlen bekæmper “rabatkupon-cirkus”

Dermed vender de to suverænt største danske detailhandelskæder sig mod indførslen af rabatkuponer, og samtidig har Dansk Erhverv og Forbrugerrådet i fællesskab lavet et høringsbrev, der skal sætte en stopper for hvad de kalder ”rabatkupon-cirkusset”.

”Vi har holdt rabatkuponer ude af Danmark uden problemer indtil, nu og der skal særdeles gode grunde på bordet, hvis der skal ændres på det,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet.

Forbrugerne bliver taberne

Forbrugerrådets direktør udråber forbrugeren som den helt store taber, hvis rabatkuponer indføres, men spørgsmålet er således, hvem der reelt vinder noget på, at man indfører de omstridte kuponer. Det gør de erhvervsdrivende, altså detailhandlen og producenter, lyder det fra Dansk Industri.

“Som vi ser det, stiller det grundlæggende de erhvervsdrivende bedre, at man ophæver specialforbuddene, fordi virksomhederne får flere muligheder for at vælge, hvordan de vil markedsføre deres varer. Samtidig er det med til at skabe lige konkurrencevilkår, at danske virksomheder får samme adgang til markedsføring som virksomheder fra andre EU-lande,” siger Ulla Lyk-Jensen, konsulent i DI.

Lovforslaget mangler endnu at blive fremlagt i Folketinget, men vil, hvis det vedtages, betyde, at der kan bruges rabatkuponer herhjemme fra udgangen af 2009.